Hvem kunne ikke altid drikke en kold, og lækker protein milkshake på en solrig og varm dag?
Denne opskrift har uendelige kombinationsmuligheder, og det er kun fantasien der sætter grænser hvor hvilken smag, pynt og tilbehør som kan anvendes til, at lave netop din absolutte yndlings milkshake.
Personligt er jeg utrolig glad for chokolade, så derfor faldt valget i denne omgang på proteinella proteinpulver fra Bodylab hvortil jeg tilføjede en omgang peanut butter med chokolade.
Opskrift:
Ingredienser:
Antal: 2 glas milkshake.
Tidsforbrug: 10 minutter.
- 1 scoop Whey100 Protienella (Ca. 30 gram)
- 4 dl mælk (Minimælk, sødmælk, rismælk – helt op til dig selv hvad du føler mest for)
- 1 spiseske Peanut butter med chokolade
- 1 håndfuld isterninger
- 2 stk. Kinder Bueno (Til pynt)
Fremgangsmåde:
- Hæld proteinpulver, mælk, peanut butter, isterninger i en blender og blend massen sammen, til den har en passende konsistens.
- Hæld milkshaken op i glassene, og pynt med kinder bueno.
Tips og tricks:
Variationen af milkshaken er nærmest uendelig. Jeg har også forsøgt mig med Bodylab proteinpulver med ”Strawberry Milkshake” smag. Erstattet peanut butter med friske jordbær og pyntet med lidt frysetørret jordbær på toppen.
Få mere inspiration til andre proteinrige snack under opskrifter.
Alternativt skulle du måske prøve at lave disse nemme proteinpandekager med banan.