Vi har allerede testet Double Chocolate Brownie fra Bodylab – og nu er det blevet tid til det næste produkt i rækken af deres “Fit Lifestyle” bag-selv-produkter.
Vi var fulde af forventning, da Chocolate Brownies var virkelig gode. Læs hele vores test og anmeldelse her: Proteinkage – test af Bodylab Double Chocolate Brownie.
Tilbage til emnet: Protein boller! Chocolate Chip Buns. For at bage bollerne skal du bruge:
– 1 pose Bodylab Protein Baking Mix (500 g) – Chocolate Chip Buns (kan købes her)
– 25 g gær
– Lidt vand
Faktisk havde vi tænkt os at lave en guide, som gennemgår step-by-step hvordan vi lavede proteinbollerne. Vi har skam også taget billederne, så vi var klar til at lave guiden – og vise dig hvor nemt det er.
Men for at være helt ærlig, så er det lidt fjollet. Både fordi det er VIRKELIG nemt. Men også fordi, at vi netop har fundet ud af, at Bodylab selv har lavet en YouTube video, som viser præcis hvordan det gøres …
Så bliver det ikke meget nemmere. Se videoen her:
Så istedet springer vi direkte til anmeldelse og vores tanker om produktet fra Bodylab.
Bodylab skriver: “Vi har sammensat en bageblanding, som gør det ultralet for dig at bage svampede og luftige proteinboller med ægte belgiske chokoladestykker”.
Vi vil give Bodylab fuldstændig ret i, at det er ultralet. Virkelig. Dejen skal have lidt tid til at hæve, men den effektive tid i køkkenet er meget minimal.
De belgiske chokoladestykker er fantastiske. De gør noget rigtig godt for proteinbollen – giver en fantastisk smag og gør, at det smager langt mere lækre og usunde end de er.
Proteinbollerne var svampede, men ikke særlig luftige. De er forholdsvis kompakte, men det giver blot en god mæthedsfølelse og de belgiske chokoladestykker gør at de føles mindre tunge end de så ud.
Samlet set – så giver vi proteinbollerne fra Bodylab 4/6 protein-snacks-stjerner. En stjerne mindre Protein Brownies. Stadig et rigtig godt produkt, som er nemt at lave og smager rigtig fint.
Kombiner eventuelt med et godt lag Proteinella (Smooth and Creamy er vores favorit) og du har en fantastisk protein snack!
Og til sidst lidt om prisen …
En pakke Bodylab Protein Baking Mix (500 g) – Chocolate Chip Buns koster 59,- eller 2 stk. for 99,-.
Tager vi udgangspunkt i et køb af én pose og et resultat på 8 boller (det får Bodylab ud af det i deres video – og vi fik det samme i vores test). Så koster hver proteinbolle under 7,5kr pr. stk.
Det synes vi er en rigtig god pris. Hver proteinbolle indeholder ca. 12,5 g protein, hvilket gør det til en rigtig fin snack omkring træning – eller måske til at slukke den lille sult og trang til sukker omkring aften.
I kan købe Bodylab Chocolate Chip Buns bageblandingen her og prøve selv. Vi vil meget gerne høre hvad I synes!
Og I skal selvfølgelig ikke snydes for vores egne billeder. Nu har vi jo taget dem 😉



